Hur fungerar en raket?
En raket, i sitt esse, är ett fordon som skjuts upp i rymden eller används för att transportera laster. Den hämtar sin kraft från en reaktion mellan bränsle och syre, vilket ger en enorm kraft bakåt, och svischar iväg. Det här är vad som knuffar raketen uppåt.
Tabell: Grundläggande Egenskaper hos Raketer
| Egenskap | Beskrivning |
|---|---|
| Vikt | Skiftar beroende på modell och packning |
| Drivmedel | Flytande eller fast bränsle |
| Syretillförsel | Har egen källa; är oberoende av luften runt omkring |
| Användning | Rymdfärder, satellituppskjutningar, forskning |
Principen bakom Raketens Funktion
Hur funkar då den där raketen? Jo, enligt Isaac Newtons tredje lag: För varje kraft finns en likvärdig och motsatt kraft. När raketens bränsle brinner upp sprutar gaserna baklänges genom munstycket. Den här framåtkraften balanseras av en motsatt kraft, vilket skjuter raketen framåt.
Tabell: Raketens Rörelsemekanik
| Komponent | Funktion |
|---|---|
| Bränsletank | Lagrar bränsle |
| Förbränningskammare | Här blandas och tänds bränsle och syre |
| Munstycke | Styr de expanderande gaserna |
| Styrfenor | Hjälper till med riktning och stabilitet |
Att fatta dessa grundlägg
Raket
En raket är en farkost som drivs av en raketmotor. För att minska luftmotståndet är raketer som används i atmosfären spolformade med spetsig nos, men i rymden behövs inte denna begränsning. Raketer är oftast flygande, men kan avfyras från ubåtar i undervattensläge, och det finns även raketdrivna torpeder. Raketer som ska styras inom atmosfären har 3–4 styrfenor i bakänden, medan det i rymden är nödvändigt att vinkla raketmotorns dysa. Raketer skjuts ofta upp från särskilda ställningar, som kan kallas raketramp eller avfyrningsramp. I sin enklaste form sker avfyrningen från ett rör som riktas mot målet.
Raketdrift
Detta avsnitt är en sammanfattning av Raketmotor.
Raketdrift är ett sätt att sätta ordentlig fart på saker och ting. Raketer bygger på samma princip som en ballong som man släpper ut luften ur, eller den berömda sparkåkaren på spegelblank is som börjar kasta snöbollar bakåt. En raket kastar ut massa bakåt och får därigenom fart framåt. Raketer bygger alltså på principen om att varje kraft har en motkraft och inte på lyftkraft, så som flygplan gör. Oftast är bränslet och utkastmassan samma sak, det vill säga
*Indhold:* Motor og brændstof <#motor> Stabilitet <#stabilitet> Styring <#styring> Finner <#finner> Næsekegle <#naesekegle> Links <#links> *Motor og brændstof* En raket kan flyve, fordi den udnytter /reaktionsprincippet/ (Newtons tredje lov ). Det går ud på, at hvis man smider noget den ene vej, så vil man selv begynde at bevæge sig den anden vej. Forestil dig , at du sidder med en brosten i hånden i en båd, der ligger stille på en sø. Hvis du nu kaster brostenen hårdt bagud, så vil båden faktisk begynde at bevæge sig fremad. Raketten er bare noget mere effektiv; den bliver ved med at smide noget bagud hele tiden, så længe motoren kører. Men da raketmotoren kun virker, så længe den smider /noget/ bagud, så vil den holde op, så snart der ikke er mere at smide ud. Derfor er effektiviteten af en raketmotor begrænset af den mængde brændstof, den har med. Desuden er det jo sådan, at jo tungere noget er, jo flere kræfter skal man bruge på at få det til at bevæge sig. Det er nemmere at kaste en lille sten langt væk end en tung sten. Derfor er det et problem, at jo mere brændstof man fylder på raketten, jo mere vejer den! Så man kan ikke bare fylde ma
Når noget skal brænde, skal der være ilt tilstede. Det gælder både, når der brændes benzin af i en bilmotor, når jetmotorer holder et fly i luften og når raketmotorer bruges til at sende en rumraket langt ud i rummet.
Det har fået vores læser Ole Horn til tasterne. Han spørger:
»Hvordan kan jetmotorer i de iltfattige højder få nok ilt til at lave en forbrænding – og hvordan kan raketter fungere i det totalt iltløse rum?«
Det kan videnskaben selvfølgelig svare på, og vi lægger hårdt ud med rumraketterne.
Ilten skal tages med hjemmefra
En raketmotor virker ved, at brændstoffet brændes af, så udstødningsgasserne farer ud gennem raketdyserne med høj fart. Når gasserne bevæger sig den ene vej, bevæger raketten sig den modsatte vej, jævnfør Newtons tredje lov om, at der til enhver aktion hører en lige så stor, men modsat rettet reaktion.
En forbrænding er en kemisk proces, hvor et stof reagerer med ilt under udvikling af varme, og spørgsmålet er så, hvordan en raketmotor kan fungere ude i rummet, hvor der ikke er noget ilt.
Man kan måske tænke sig til svaret ved at spørge sig selv om, hvordan en dykker kan trække vejret under vandet, hvor der ikke er luft.
\ Fakta
.